Sagbakken under Elstad i Ringebu

Opplandsarkivet avd. Maihaugen A-00221 nr. 595 Sagbakken under Elstad i Ringebu 8.2.1856 Mellom Gudbrandsdalen Pantebok 2 a

Huusmandkontrakt for Elev Klev paa Pladsen Sagbakken under Gaarden Elstad.

Ifølge Bestemmelse i § 1 i Lov af 24de September 1851 har undertegnede Eier af Gaarden Elstad i Ringeboe Præstegjæld oprettet Kontrakt med Elev Klev angaaende Brug og Beboelse af Pladsen Sagbakken, bestaaende af indhegnet Løkke, 2de smaa tilhørende Sæterløkker og den saakaldte Korsvold søndenfor Dampbaadveien og til hvor den nye Veilinie vil komme, og til Evjen, som gaar ind af Laugen, paa følgende Vilkaar:

1. Den aarlige Afgift af Pladsen skal være betalt inden 14de April med 25 – fem og tyve – Speciedaler.

2. Pladsen skal dyrkes vel og ikke forringes paa Jordvei eller Huse, Afgrøden maa ikke sælges eller bortføres derfra og den samlede Gjødsel altid forblive ved Pladsen.

3. Huusfolkene maa ikke give eller tillade Nogen Ophold uden Eierens Villie.

4. Til Brænde maa alene tages i Gaardens Sameieskov, saavelsom Riis og Løv, og tillades ham Intet at tage i Gaardens Eiendomsskov uden Huusbondens Samtykke.

5. Huusmanden er forpligtet til, saa ofte som Tiden for Brugen af hans egen Jordvei tillader det, at fremmøde efter Tilsigelse og forrette hva Slags Arbeide han bliver tilsagt, for den gangbare Betaling for leiede Folk, samt derforuden hvorsomhelst og hva Tid han bliver tilsagt, at forrette Arbeide 1 Dag paa egen Kost hvert Aar.

6. I Tilfælde af at Pladsens Huse, Gjærder eller Jordvei i nogen Maade forringes, skal Huusmanden erstatte den skete Skade efter uvillige Mænds Skjøn samt alle de deraf flydende Omkostninger,

7. Elev Klev og Kone Anne Hansdatter overdrages saaledes Pladsen Sagbakken paa deres Levetid, naar alle de i nærværende Kontract berørte Poster punktlig opfylles; men forseer han sig i nogen af de hernævnte Tilfælde, da skal Elev Klev, hans Kone og Børn være forpligtet til, under Udkastelse og uden videre Lovemaal og Dom, at fraflytte og ryddiggjøre den til næste Lovens Faredag ifølge § 12 i Lov af 24de September 1851, uden nogensomhelst Erstatning for mulig gjorde Forbedringer. Skulle Opsidderen ville fraflytte, skal han frasige sig Pladsens Brug inden 29de September. I begge Tilfælde kan Eieren tage Pladsens Huse, Gjærder og Jordvei til fri Brug og Benyttelse næstfølgende 14de April.

8. Ved Bestemmelsen af Vederlaget for denne Pladsens Besiddelse er intet Hensyn taget til de Forbedringer som samme i en eller anden Henseende muligens kunde tiltrænge.

9. For de nye Huse, der opføres paa Pladsen er Huusbonden ikke  forpligtet til, i Tilfælde af at Contracten af hvikensomhelst Grund  ophører, at give Huusmanden eller dennes Boe eller Arvinger nogen Godtgjørelse.

10. Fæstet paa Pladsen forbrydes i alle de i § 10 i Lov af 24de September 1851 omhandlede Tilfælde.
Disse Vilkaar vedtager jeg Ellev Klev i alle Dele til Opfyldelse og Efterlevelse.
Af dette Dokument beholder Enhver af os et Exemplar, da 2de eenslydende ere udstædte.

Gaarden Elstad i Ringeboe den 8de Februar 1856. J: Elstad. E: Klev .

Til Vitterlighed om Underskriften samt om at Contractens Indhold er Parterne bekjendt: Chr: Hougstad. Peder Svenstad.