Riksarkivar er den faglige og administrative lederen av Riksarkivet og Arkivverket i Norge. Embetet ble opprettet i 1839, den gang var riksarkivaren kun sjef for Riksarkivet. Fra 1904 var riksarkivaren også øverste sjef for statsarkivene. Kong Karl Johan brukte den personlige kongemakten han hadde etter Grunnloven da han i 1840 suverent satte til side regjeringens innstilling og utnevnte den 32 år gamle Henrik Wergeland til den første norske riksarkivar.

Henrik Wergeland var forfatter, teolog og aktiv på flere samfunnsområder. Han var opptatt av folkeopplysning og omsorgsarbeid, svært engasjert og tildels omstridt. Da Wergeland tiltrådte sin stilling som riksarkivar i januar 1841 holdt riksarkivet til i første etasje og kjelleren i vestre fløy av Akershus festning. Her prøvde to arkivassistenter å få orden på rundt 2000 meter med arkiver. Wergeland og hans stab bygde opp og systematiserte arkivet fra grunnen av.

Parallelt med jobben som riksarkivar fortsatte Wergeland sitt forfatterskap, og nå gjorde han også bruk av materiale han kom over på riksarkivet blant annet når han skrev Norges Konstitutions Historie (1841 - 1843).

Henrik Wergeland var riksarkivar frem til sin død i 1845.

John Herstad som var riksarkivar i perioden 1982 - 2006 har skrevet bok om Henrik Wergeland som riksarkivar. Boka baserer seg på primærkilder og er rikt illustrert.

Archiv-vise

Tekst: Henrik Wergeland

Melodi: Gubben Noa

 Archivaren,

-Gud bevar'en!

kvæles fast af Støv.

I sit Kjælderlukke

maa med Savn han sukke

mod Pokalen

tømt i Svalen

af det friske Løv.

Udenfore

høje store

Træers friske Suus

trænger til hans Øre.

Ha! han maa dem høre;

han er bunden

dypt i Grunden

under Agershuus.

Nattens Fugle,

Ravn og Ugle

føre bedre Liv.

Frit de kan derude

rundt om Taarnet tude;

men hans Tunge

kan ej sjunge:

den er tør og stiv.

Hvilken Slyngel-

Æsel-Yngel

kan misunde ham,

om han i Madera,

Guldviin fra Frontera

Struben lædsker,

eller vædsker

Støvet med en Dram?

Sine Skroller

vel han holder

i en høj Respekt.

Men hans Sjel og Tunge

hylder Nord, det unge,

om han kvæder

Oldets Hæder,

af sit Støv bedækt.

Deraf roder

han Klenoder

for sit Norge frem.

Æressagn han henter

frem af Pergamenter.

Intet heller

han fortæller,

end Alverden dem.

Archivaren

-Gud bevar'en!-

elsker da sit Støv.

Han i det jo finder

Norges Hædersminder.

I sin Kjælder

boer han heller

end blant Rankens Løv.

Litteratur:

John Herstad (2008) «Archivaren, – Gud bevar'en!»: Henrik Wergeland som riksarkivar, Oslo: Messel forlag.

http://www.arkivarforeningen.no/henrik-wergelands-archiv-vise/

http://www.wergeland2008.no/wergelands-liv-og-verk/mangfoldige-wergeland/riksarkivaren/